Nytårsfyrværkerikoncert med Familien Dreisig

Søndag d. 21. januar kl. 16, Vestjysk Gymnasium Tarm


Skjern-Tarm Musikforening byder det nye år og den nye musiksæson velkommen med maner: Til årets nytårskoncert kommer sopranen Elsebeth Dreisig med sin musikalske familie, som udover Elsebeth består af døtrene Marie og Ida Dreisig, begge sopraner, samt Maries mand, barytonen William Jønch Pedersen. Pianisten Thomas Rischel akkompagnerer. Musikken vil spænde fra barokken til nutiden med musik af bl.a. Händel, Strauss, Puccini, både kendte og nye melodier. De flotte stemmer vil lyde både solistisk og smelte sammen i skøn forening. Vi glæder os til at skyde nytåret ind med denne musikalske familie og lover en eftermiddag med fest og farver – og tid til eftertænksomhed.


Koncerten arrangeres i samarbejde med VGT’s Venner

Morten Zeuthen og Jesper Sivebæk
Søndag d. 25. februar kl. 16, Kramp Scenen, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter


Sæsonens anden koncert er lagt i hænderne på to fremragende musikere, Morten Zeuthen, cello, og Jesper Sivebæk, guitar. At sammensætte cello og guitar er en sjælden, men udsøgt kombination. Krydsfeltet mellem celloens varme syngende tone og guitarens klang er meget indbydende - man kan faktisk sige, at de er hinandens soulmates. Duoens program er baseret på det iberiske og latinamerikanske repertoire, men også Schubert og Kim Larsen vil være en del af indholdet. Jesper Sivebæk er lektor og leder af afdelingen for klassisk guitar på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium - Morten Zeuthen er professor, kammermusiker, tidligere 1. cellosolist ved DR-symfoniorkestret - og i øvrigt kendt fra tidligere besøg i Skjern-Tarm Musikforening.

Frokostjazz med Jazz Dippers - et nyt hold på jazzscenen                                                          
Lørdag d. 23. marts kl. 13, Vestjysk Gymnasium Tarm


Når Jazz Dippers går på scenen er der fokus på et godt swing, et godt humør og en god intens jazz-stemning. Repertoiret er hentet fra traditionel jazz, swing og boogie. Med udgangspunkt i de største klassikere inden for den traditionelle jazz spilles et repertoire, som får foden til at vippe og humøret til at stige. Klassikere fra både New Orleans og Danmark, fra Louis Armstrong til Papa Bue - og det swinger!                      
Det bliver festligt til jazz i Skjern-Tarm Musikforening lørdag den 23. marts 2024 - og så er der naturligvis den velkendte sildebuffet!       

                                                                            

Lineup: Søren Peter Frøsig (trompet og sang), Brian Svendsen (Klaver og klarinet), Nicolas Kock (Kontrabas), Peter Bjerrum (Trommer) - og så er der naturligvis den velkendte sildebuffet!  

                                                                                 

Koncerten arrangeres i samarbejde med VGT’s Venner                              

Nordiske toner med pianisten Kristine Thorup

Søndag d. 14. april kl. 16, Vestjysk Gymnasium Tarm


Det tyste er den røde tråd i denne koncert, hvor den konservatorieuddannede pianist Kristine Thorup kobler værker af komponisten Axel Borup-Jørgensen (som blev født i år for 100 år siden) med klaverstykker af danske Carl Nielsen og lyriske stykker af norske Edvard Grieg. Tre nordiske komponister, der hver på deres klangsprog udtrykker poesi, brillans og stilhed. En fælles nordisk tone. Måske får vi også nocturner af Chopin at høre.     

                                                                                                                                                        

Koncerten arrangeres i samarbejde med VGT’s Venner.

Duo Åstrand/Salo                                                                                 
Søndag d. 29. september kl. 16, Kramp Scenen, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter


Vi er stolte af at kunne præsentere to af Danmarks bedste klassiske musikere, Christina Åstrand og Per Salo. De udgør en duo både på scenen og privat, har spillet sammen i over 25 år og har et omfattende repertoire, som spænder fra wienerklassikken over romantikken til den helt nye musik. De to musikere betragter repertoiret for violin og klaver som en solistisk form for kammermusik, som kræver stor musikalsk kraft og teknisk overskud at forløse, eftersom to så forskellige instrumenter er i spil. Begge er medlem af DR Symfoniorkestret - Christina som koncertmester og Per som orkestrets pianist og organist.

Ensemble MidtVest - blæsere og klaver

Søndag d. 10. november kl. 16, Kramp Scenen, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

 

Endnu en gang glæder vi os til at præsentere Ensemble MidtVest, som denne gang inviterer publikum på en rejse til blæsernes univers i århundredeskiftet fra det 19.-20. århundrede i Frankrig. To store sonater af Fauré (for fløjte og klaver) og Poulenc (for klarinet og klaver) er udgangspunktet for denne rejse. Men publikum vil også opleve værker af Paul Ducas og Hector Villa-Lobos, en brasiliansk komponist, som boede i Paris i en længere periode, før han flyttede tilbage til sit hjemland. Han var, udover de vestlig -klassiske komponister, også dybt påvirket af brasiliansk folkemusik.

Julekoncert med Akademisk Kor Århus
Søndag d. 1. december kl. 16, Tarm Kirke


Også i 2024 kan vi i samarbejde med Tarm Kirke præsentere en helt særlig koroplevelse, da det er lykkedes os at engagere Akademisk Kor Århus til årets julekoncert. Koret blev dannet i 1985 og dirigeres i dag af Jonas Rasmussen. Det består af sangere med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Ud over turneer i Danmark har koret optrådt over det meste af verden og har vundet flere internationale priser.                                                                                                        
 I Tarm Kirke vil det indlede julemåneden med sød musik, der kan varme kolde hjerter og sprede julestemning og glæde


Abonnenter har naturligvis gratis adgang også til denne koncert – for øvrige er entreen i anledning af julen kun 100 kr.