Koncert med kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen. Søndag d. 7. oktober kl. 16. - Vestjysk Gymnasium, Tarm

Under titlen ”Komponister og poeter i skyggen af ”Den Franske Syge” præsenterer operasangeren Stig Fogh Andersen og pianisten Kristine Thorup et program med musik af komponister som Heise, Schubert, Schumann, Mozart og Beethoven, med tekster af bl.a. Aarestrup, Eichendorff og Goethe – det hele flettet sammen med beretninger og anekdoter om de kendte kunstnere. Med titlen hentyder musikerne til det faktum, at de kendte komponister og digtere levede og virkede i skyggen af den grusomme franske syge - sygdommen syfilis. På trods af det – eller måske på grund af det? - har de efterladt en ufattelig skat af musik og digtning, i hvilken de priser skønheden, kærligheden, forårets spirende liv - alt sammen set på baggrund af den uhelbredelige sygdom, de måtte leve med.